Jens Madsen Visnek
Født: 25-8-1887 i København
Død: 1-12-1965 (78 år)
Gravsted: Holmens Kirkegård - Østerbro (fællesgrav)

Biografi
Jens Julius Emanuel Madsen Visnek, teatermaler og tegner, var søn af skuespiller og regissør Peter Filip Emanuel Madsen og hustru Frederikke Christiane Sophie, født Mørk. Han var i dekorationslære hos Alfred Lund og var dekorationsmaler hos Nordisk Film 1913-17 og dekorationschef og filmarkitekt hos Da. Norsk Film 1916-17. Fra sine unge år var han knyttet til de københavnske teatre først til Casino og Dagmarteatret. Han kom til Skolescenen ved dens start i 1922 og blev fra 1923 leder af malersalen. Senere fulgte han skuespilleren Svend Methling til Folkescenen, til Det ny Teater og endelig til Comediehuset. Hans produktion blev meget stor og var altid præget af kultur og selvstændig opfattelse. Tillige var han populær i teaterkredse, hvor man satte pris på hans litterære viden og kulturelle sikkerhed. Ved siden af sit teaterarbejde var han også en stærkt benyttet bogillustrator. Han blev gift den 22. maj 1915 i Søllerød Kirke med Johanne Margrethe Charlotte Andersen (08-06-1889).


Har arbejdet med følgende 1 film:
Sommerglæder (1940)Dekorationer