Mikael Salomon
Født: 24-2-1945 (79 år) i Malmø, Sverige
Biografi
Mikael Salomon, filminstruktør, filmfotograf og producent, er søn af fabrikant George Salomon (død 1991) og hustru Eva Salomon (født Weinold) (død 1983). Han begyndte som fotograf ved Laterna Film i 1961 og blev free-lance filmfotograf fra 1964. Op gennem 1970erne og 1980erne var han en af de bedste og mest markante filmfotografer. Han slog afgørende igennem i det brede cinemascope-format med "Strømer" i 1976. Siden fulgte "Slægten", "Oviri", "Barndommens gade" og "De flyvende djævle". Midt i 1980erne tog han springet til Hollywood, hvor han har boet og arbejdet siden. Han blev snart repræsenteret af en af de førende fotografagenter i Hollywood og var i begyndelsen af sin amerikanske filmkarriere en af de mest efterspurgte fotografer. Han var fotograf på bl.a. Steven Spielbergs "Always" (1989), James Camerons "The Abyss" (1989) og Ron Howards "Backdraft" (1991) og "Far and Away" (1992). Siden har han virket som instruktør bl.a. på filmene "A Far Off Place" (1993) og "Hard Rain" (1998) og siden på et hav af amerikanske tv-serier, miniserier og tv-film, fx afsnit af "Band of Brothers" (2001) og "Alias" (2001). Michael Salomon blev æresmedlem af Dansk Filmfotograf Forbund i 1993. Han blev den 6. august 1966 gift i Ordrup Kirke med Lene Agger. I et senere ægteskab blev han den 22. januar 2000 gift med instruktørassistent Nancy Blewer. Han er far til journalisten Katrine Brygmann Salomon (03-08-1969).
Priser, legater m.m:
Bodil for Bedste fotograf i filmen (1976) |
Robert for Årets fotograf i filmen De flyvende djævle (1986) |