Mona Malm
Født: 24-1-1935 i Stockholm, Sverige
Død: 12-1-2021 (85 år)
Gravsted: Manglende oplysning
Biografi
Mona Malm (egentlig Mona Kristina Wahlman), svensk skuespillerinde, der var datter af konditor Harald Ericsson, indledte sin skuespillerkarriere allerede i 1944, da hun som barn havde flere filmroller. Fra midten af 1950erne brugte hun kunstnernavnet Mona Malm på opfordring af revyforfatteren Kar de Mumma, da Ericsson var for tæt på Anna-Lisa Ericsson, der medvirkede i den samme revy. Hun blev uddannet på Dramatens elevskole i årene 1954 til 1957. Efter uddannelsen var hun engageret ved Dramaten - med undtagelse af årene 1959-1961, hvor hun var med i TV-teaterensemblet og 1961-63, hvor hun var tilknyttet Stockholms Stadsteater. Hun var gennem karrieren med i over 60 film og tv-serier og blev i 2010 belønnet med en hæders guldbagge for sin indsats. Mona Malm blev bl.a. kendt for sine roller i "Det sjunde inseglet" fra 1957, Ingmar Bergmans "Fanny och Alexander" fra 1982, "Den tatuerade änken" som i 1998 vandt en Emmy for bedste udenlandske film og tv-serien "Solsidan" 2010-2013. Udover klassikeren "Fanny och Alexander" havde Mona Malm også en rolle i den prisbelønnede tv-serie "Den goda viljan" med manuskript af netop Ingmar Bergman. Mona Malm blev i 1954 gift med arkitekten Lars Wahlman (1929-2018).