Biografi
Ole Sarvig kom fra et håndværkerhjem på Nørrebro som søn af malermester Carl Eskild Sarvig og Helga Annette Henriksen. Allerede som dreng søgte han på egen hånd det kirkelige miljø, blev FDF'er og blev grebet af Oxford-bevægelsen. Han besøgte England i 1938, blev student fra Efterslægtens Skole i 1940, filosofikum samme år og begyndte at studere kunsthistorie ved Københavns Universitet. Han havde kortvarige pladser på kontor og ved biblioteksvæsen og var en kort tid også journalist. Desuden holdt han foredrag i kunstforeninger om abstrakt kunst og gav i 1945 forelæsninger ved Universitetet om sin digtning. Han var forlagskonsulent ved Weilbachs Kunstnerleksikon og oversætter 1944-45 og 1946-48. I den mellemliggende periode 1945-46 havde han ophold i Norge. Han rejste derefter rundt i Europa med ophold i Frankrig 1948-49 og i Skotland og Irland 1949-50. Derefter blev han kunstanmelder ved dagbladet Information fra 1950 til 1953, hvor han frem for nogen anden formidlede malere som Bille og andre af Cobra-gruppens medlemmer. Hans store værk om Edvard Munchs grafik er udgivet i de fleste europæiske lande og regnes for et hovedværk. Ole Sarvig blev i årene 1952-53 medarbejder ved Statsradiofoniens eksperimentelle fjernsynsprogrammer og siden redaktionssekretær og kunstkonsulent ved TV 1953-54. Han forlod imidlertid sin stilling på fjernsynet i 1954 og rejste til Spanien, hvor han frem til 1962 boede i et lille hus på San Cataldo og levede for få hundrede kroner om måneden. I mange år var Klostergården i Glumsø hans hjem. Han debuterede med digtsamlingen "Grønne digte" i 1943 og placerede sig omgående som en digter man bemærkede. Han udgav digtsamlingerne "Jeghuset" (1944), "Mangfoldighed" (1945), "Menneske" (1948), "Min kærlighed" (1952) og derudover romanerne "Stenrosen" (1955), "De sovende" (1958) og "Havet under mit vindue" (1960). Hans seneste roman "De rejsende" var indledningen til en trilogi, som ikke afsluttedes. Hans sidste bog blev "Salmer og begyndelser til 1980erne". Også som oversætter især af Shakespeares skuespil ydede Ole Sarvig fremragende ting. Han fik Emma Bærentzens Legat i 1944, Kritikerprisen i 1960, Gyldendal-Prisen i 1964, Emil Aarestrup-medaljen 1965, Det Danske Akademis store pris 1967, Lyrikerprisen 1968 og Henrik Pontoppidan-legatet 1971. Ole Sarvig blev i 1941 gift med tegneren Anna Margrethe Sørensen (31-01-1921 - 12-07-1984). Ægteskabet blev opløst i 1944. Siden var han gift med danserinden Marie Hauge (04-11-1917) og i 1949 med maler Patricia Ferreina Stacey (01-02-1923). Efter skilsmisse i 1952 blev han den 13. oktober 1954 gift på Københavns Rådhus med forfatterinden Ulla Borup Wraae, f. Nielsen (13-10-1927) og i sit 5. ægteskab indgået 22. december 1962 blev han i Sorø gift med teaterinstruktør, kostumier Helen Aileen Dewell (11-03-1928 - 28-01-1980).