Biografi
Den svenske skuespillerinde Gunn Wållgren (Gunnel Margaret Haraldsdotter Wållgren) var købmandsdatter fra Göteborg og det var på ingen måde givet i dette miljø at hun skulle gå teatervejen. Hun uddannede sig derfor først ved en husholdningsskole og gennemgik siden forretningsuddannelse og arbejdede efterfølgende på faderens kontor. Hun kom ind på Dramatens elevskole i 1934 og allerede i elevtiden lagde man mærke til hendes store talent. Hun fik en succesrig scenedebut i 1937 i komedien "Åh, en så'n dag". Hun fortsatte i 1937 studier i Frankrig og var derefter periodevis ved Dramaten frem til 1969 med forskellige gæstespil på andre scener bl.a. 1942 på Vasateatern, 1943 ved Blanche og Lisebergsteatern og længst 1943-1954 ved Nya Teatern. I 1943 fik hun sin filmdebut i "Kvinnor i fångenskap". Siden fulgte flere filmroller i hendes daværende mand "Hampe" Faustmans film, heriblandt i "Flickan och djävulen" (1944) og som Sonja i "Brott och straff" (1945). Hendes alsidighed viste sig uanset om hun spillede stort drama eller komedieroller som i TV-versionen af "Söderkåkar" (1970). Hendes sidste store rolle havde hun i "Fanny och Alexander" i 1982. Gunn Wållgren fik flere udmærkelser bl.a. Teaterförbundets De Wahl-stipendium 1940, Teaterförbundets Gösta Ekman-stipendium 1947, Svenska Teaterförbundets guldmedalje 1953, Dramatens O'Neill-stipendium 1959, Svenska Akademiens teaterpris 1975, Chaplinpriset 1976, Inga Tidblads stipendium 1977, den kongelige medalje Litteris et artibus 1979 og den svenske filmpris "Guldbagge" for rollen i "Sally och friheten" i 1981. Hun var først gift 1941-1946 med instruktøren og skuespilleren Erik "Hampe" Faustman og senere med instruktøren og direktøren for Nya Teatern Per-Axel Branner. Hun er mor bl.a. til filmklipperen Suzanne Branner.