Hallander Hellemann
Født: 15-1-1850 i København
Død: 2-5-1920 (70 år)
Gravsted: Assistens Kirkegård - Nørrebro - Kbh

Biografi
Carl Christian Hallander Hellemann gennemgik hærens elevskole og var som sergent gymnastiklærer ved Jonstrup Seminarium inden han debuterede 23. september 1877 i Fredericia og blev skuespiller ved norske og danske provinsscener. Han spillede i Norge i sæsonen 1878/79. Fra 25. maj 1879, hvor han første gang optrådte i København som Birch i "Et kys" til samme dato i 1919, hvor han i sin afskedsforestilling spillede den sære adjunkt i "Første violin", var han tilknyttet Folketeatret. Han udførte ca. 350 roller og virkede i 14 år som regissør. Han brød igennem som folkekomedieskuespiller i titelfiguren i "En børsbaron" i 1885. Siden spillede han Cæsar i "Verdens Herkules", Den gamle musiker i "Elskovsleg", Blinde Anders i "Over evne" og Borgmesteren i "Den røde hane". I maj 1896 deltog han i Folketeatrets gæstespil i Norge på Tivoli teater. Efter sin afgang fra teatret blev han klasselotterikollektør. Hallander Hellemann medvirkede i stumfilmen "Blade af Satans bog" fra 1919. Han blev den 7. februar 1875 gift i København med Conradine Josephine Rosenfeldt Johansen (kaldet Kriegsbaun) (04-12-1849 - 07-05-1920)


Har medvirket i følgende 2 stumfilm:
Præsidenten (1919) 
Blade af Satans Bog (1921)