Niels Skousen
Født: 28-1-1944 (80 år) i Leverkusen-Schlebusch, Tyskland

Billede af Niels Skousen
Biografi
Niels Skousen, komponist, forfatter og skuespiller, blev født i Leverkusen i Tyskland som søn af vicekonsul Finn Tage Skousen (død 1966), der var ansat ved konsulatet i Köln og lærer Hildegard Skousen (født Dietz) (død 2006). Ni måneder gammel kom han til Danmark, hvor forældrene slog sig ned på Fyn og hvor moderen oprettede en danseskole. Han havde planer om at blive læge, men scenen havde en større tiltrækningskraft end medicinstudiet. Han blev gennem Studenterscenen juniormedlem af Collagetruppen. Han spillede teater om aftenen og tog vagter på hospitalerne i dagtimerne. Niels Skousen var en af ungdomsoprørets centrale personligheder. Efter at have fundet sammen med Peter Ingemann i Young Flowers i 1969 dannede de i 1970 hippie-bandet "Skousen & Ingemann" og de fik det musikalske gennembrud i 1971 med debut-LP'en "Herfra hvor vi står", som er blevet en af milepælene i dansk rockhistorie. Med denne udgivelse og med Sebastians "Den store flugt" det følgende år var der sat en ny standard for dansk rockmusik. Gennem 70erne markerede Skousen & Ingemann sig med dansksproget rock med et klart venstredrejet politisk standpunkt. Skousen var samtidig en engageret samfundskritiker og var en af kunstnerne der i 1970 røg hash på Kulturministeriets trappe. I starten af 70erne var han med i Røde Mor og med til at lave forestillinger i teaterkollektivet Solvognen, på Jomfru Ane Teatret i Ålborg og andre dele af den politiske scene. Samarbejdet med Ingemann og gruppen Musikpatruljen ophørte i 1973, hvorefter Niels Skousen gik solo. I 1974 debuterede han som solist med "Jeg vender mig i sengen", men det var "Palads af glas" der året efter for alvor etablerede ham som solist. De følgende år udsendte han flere soloplader og medvirkede på en række musikalske projekter. Han lavede "Landet rundt" inden han i begyndelsen af 1980erne afsluttede sin karriere som musiker for i stedet at hellige sig teaterarbejdet. Han fik gedigne roller på både større og mindre københavnske teatre og ofte i skurkerollefaget. Han blev i 1986 fast tilknyttet Mammut Teatret og fik i stigende grad også roller på TV og på film. På Sorte Hest optrådte han med tekstmontagen "Syndefaldet" i 1991 og i "Snehvide" på Det Danske Teater i 1996. På TV fik han et folkeligt gennembrud som landmanden Axel Andersen i TV-føljetonen "Landsbyen" og i de danske spillefilm har han bl.a. haft rollen som professor i "At kende sandheden". I 2002 fik han et comeback som rockmusiker efter en pause på 20 år, da han udsendte albummet "Dobbeltsyn" i et samarbejde med den unge musiker Nikolaj Nørlund. Han modtog i den anledning en række priser, bl.a. de danske rockkritikeres Steppeulv-pris. Niels Skousen blev den 2. august 2003 gift med filminstruktøren Linda Wendel (f. 09-07-1955)


Har medvirket i følgende 34 film:
Paradis retur (1964) 
Halløj i himmelsengen (1965)Fætter Louis
Der var engang (1966)Ung mand på marked
Den gale dansker (1969)Kaptajn
Smil Emil (1969) 
Prins Piwi (1974)Butiksdetektiv
Ta' det som en mand, frue (1975)Sekretær
Den dobbelte mand (1976)Skolelærer
Hvem myrder hvem ? (1978) 
Cirkus Casablanca (1981)Centerleder
Felix (1982)Journalist
Walter og Carlo - op på fars hat (1985)Mortensen
Et skud fra hjertet (1986)Brok
Den store badedag (1991)Dyrepasser
Møv og Funder (1991)Mark
Høfeber (1991)Mand fra hjerteforeningen
Snøvsen (1992)Betjent
Sort høst (1993)Jørgen - tjener
Bryllupsfotografen (1994)Christoffer Berg
Mimi og madammerne (1998)Svend
Her i nærheden (2000)2. Læge
At kende sandheden (2002)Busch
Baby (2003)Mand på motorvejscafé
Unge Andersen (2005)Lærer i latinskole
Allegro (2005)Kok
Far til fire - gi'r aldrig op (2005)Skoleinspektøren
Han, Hun og Strindberg (2006)Teatermand
Rene hjerter (2006)Gamle Ole
Frygtelig lykkelig (2008)Hansi
Kærestesorger (2009)Historielærer
Oldboys (2009)Preben
Far til fire på japansk (2010)Skoleinspektøren
Frit fald (2011)Henning - Louises morfar
Julie (2011)Eddy

Har medvirket i følgende 9 TV-serier:
En nøgle til ... ? (1970)Mikkel
Crash (1984) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13
Een gang strømer (1987) 1 2 Dan Lethmer
Landsbyen (1991-1996) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Aksel Andersen - Landmand - Ingeborgs søn
Jeg ville ønske for dig (1995) 6 Gæst
Karrusel (1998)Far til Pia
Hotellet (2000-2002) 33 34 35 36 Vagn
Lærkevej (2009-2010) 14 18 Præst
Dicte (2013) 7 Dieter

Har medvirket i følgende 2 revyer:
Højby Kro 1983
Klitgaarden, Vejby Strand 1964

Har lagt stemme til følgende 1 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Cykelmyggen og Minibillen (2014)Snudebillen, Bisoldat

Har arbejdet med følgende 4 film:
Lykken er en underlig fisk (1989)Musik
Viktor og Viktoria (1993)Sangtekster
Mimi og madammerne (1998)Musik
Far til fire - i stor stil (2006)Musik, Sangtekster

Har arbejdet med følgende 1 TV serier:
Da Lotte blev usynligMusik

Bøger om Niels Skousen:
Herfra hvor jeg står af Niels Skousen