BiografiSys Gregers, sangerinde, begyndte at synge sidst i 1950erne, hvor hun optrådte sammen med sin broder
Peter Gregers og bl.a. medvirkede i TV-programmet "Cirkus Buster". Da broderens stemme gik i overgang ophørte samarbejdet. I stedet fik Sys Gregers et job som sangerinde i et svensk orkester, men havde hjemve og rejste tilbage. Hun fik et engagement som refrænsangerinde i Pariserklubben i Kompagnistræde i den indre by i København og traf der sin kommende ægtefælle, kapelmesteren, pianisten og sangeren Ejvind Breck (04-12-1928 - 10-03-1989). Sammen med hans orkester optrådte hun i flere år fast i Adlon i vinterhalvåret og på Bellevue Strandhotel om sommeren. Desuden var de i en årrække ansatte på Swinging Palace. De var med i danske og udenlandske tv-shows og turnerede på Grønland. Sys Gregers fik sit gennembrud i 1963 med "Hvem mon bli'r dit næste offer, Mr. Sweetheart". Med
Gustav Winckler som pladeproducer fik hun op gennem 60erne andre pladesucceser som "Hvad er du ude på", "Telegram fra Sønderborg", "Sikken herlig dag" og "Slip bare solen ind". I 1970 trak Sys Gregers sig tilbage fra scenen for at være mor på fuld tid. Hun døde i 1988 efter at være faldet i sit hjem.