Nat Russell Jun.
Født: 29-5-1964 (60 år)
Biografi
Nat Russell Jr., der er født og delvist opvokset i Danmark, er søn af den legendariske amerikanskfødte jazzmusiker Nat Russell og folketingsmedlem Winnie Møller, der efter skilsmissen fra Nat Russell giftede sig med forsvarsminister og senere informationschef i Nato Orla Møller. Hans far døde 64 år gammel i New York og hans mor mistede han i 1988. Han arvede en sum penge, der rakte til en helt anden tilværelse i USA, hvortil han flyttede i slutningen af 1980erne. Han blev ansat af en lokal kunstner og siden ansat som process-server, der er en person, der overbringer juridiske dokumenter i forbindelse med skilsmisse, udsættelser og den slags. Med mellerun mødte han til foretræde for en dommer og forelægge processen. Det var han så god til at han blev kontaktet af New York City Marchalls, der ansatte ham som independent contractor, og så var han pludselig en lønnet del af borgmester Rudolph Giulianis projekt om at rydde op i New York. 80’ernes efterladenskaber – dem, der ikke var en del af højkonjunkturs-festen, dem der boede i parker og drev noget der mindede om livstruende business i byens crackhouses, skulle ud af bybilledet. Hjemløse, prostituerede og den hårde kriminalitet skulle bekæmpes, og Nat Russell var en af dem, der tog teten. Nat Russell Jr. flyttede senere med sin danske hustru Maja tilbage til Danmark.