BiografiChristine Albeck Børge, skuespiller, der er datter af regnskabschef Peer Albeck og sygehjælper Anette Halby Albeck, er uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 2000. Siden da har hun haft en karriere på både teater, film og TV, inden hun blev en del af Mungo Parks ensemble i 2010. På teaterscenerne har Christine Albeck Børge bl.a. medvirket i Cabaret og Nicolas Nicleby på Odense Teater, Scapins Rævestreger på Det Danske Teater, Festen på Mammutteatret/Det Kongelige Teater, Christian Lollikes Underværket på Katapult og Kaleidoskop, Not About Nightingales på Mammutteatret og Hjem kære Hjem på Teater Grob. På film har Christine Albeck Børge kunnet ses i Manden bag Døren, Grønne Hjerter og på TV i bl.a. Nikolaj og Julie, Forsvar Anna Piil, Livvagterne, Klovn og Lærkevej. Hun blev i 1998 gift med skuespillerkollegaen
Lars Ranthe.