Lena Endre
Født: 8-7-1955 (69 år) i Lidingö, Sverige

Biografi
Lena Endre, svensk skuespillerinde, voksede op dels i Härnösund og dels i Trollbäcken. Hun havde først planer om at blive marinebiolog men hoppede fra studierne og begyndte først at arbejde på Nordiska Musikförlaget samtidig med at hun syslede med amatørteater i gruppen Teater Sputnik og på Inge Waerns teaterstudio. I 1983 kom hun ind på Scenskolan i Stockholm og udførte praktik i Malmö, hvor hun vakte en vis opsigt, da hun sammen med elevkammeraten Gunilla Röör iscenesatte en ballet kaldet "Bad de deux". Efter eksamen i 1986 fik hun en rolle i tv-serien "Varuhuset" (1987-88), hvilket indebar et gennembrud hos publikum. Forinden havde hun haft en mindre rolle i film-fiaskoen "Slagskämpen" (1984). I 1987 blev hun engageret på Dramaten, hvor hun har haft fremtrædende roller, bl.a. som Solveig i "Peer Gynt" i 1991 og Céliméne i "Misantropen" i 1995. Hun har haft filmroller bl.a. i "Kristin Lavransdotter" (1995), "Juloratoriet" (1996) "Spring för livet" (1997), "Ögat" (1998), "Födelsedagen" (2000) og "Alla älskar Alice" (2002). En anden imponerende rollefremstilling havde hun som Hedda Gabler i tv-teatrets opsætning i 1993. Sit komiske talent har hun vist bl.a. i tv-serier som "Lorry" (1989) og "Jävla Kajsa" (1999). Lena Endre har modtaget flere udmærkelser som Gunn Wållgrens stipendium 1989, Dramatens O´Neill-stipendium 1993, Guldbagge 1996 for bedste kvindelige birolle i "Jerusalem", Svenska Dagbladets Thaliapris 1998, Svenska Akademiens teaterpris 1999 samt Guldbagge 2000 for bedste kvindelige hovedrolle i "Trolösa". I 2002 modtog hun den kongelige medalje Litteris et artibus.


Har medvirket i følgende 1 film:
Lad de små børn... (2004)Vivi