Søren Kristiansen
Født: 7-12-1962 (58 år) i Ærøskøbing

Biografi
Søren Reinholt Kristiansen var syv år, da han første gang satte sig til klaveret som elev af den lokale organist. Han fik klassisk klaverundervisning i otte år, men er selvlært som jazzpianist. Søren Kristiansen blev i 1982 musiksproglig student fra Svendborg Statsgymnasium. Han debuterede med Jørgen Svare Trio på Copenhagen Jazzfestival i 1985. Året efter dannede han sin første klavertrio med Lennart Ginman på bas og Søren Christensen på trommer. Siden er fulgt en frodig karriere som medlem af diverse bands og som akkompagnatør for adskillige solister. Fra 1990 til 2000 var han fast medlem af Jesper Thilos Kvartet. Samtidig var han medlem af Jørgen Svares kvartet og Stolle-Svare Jazz Quintet. I 2000 dannede han sin anden trio med Thomas Ovesen og Mikkel Find. Han har akkompagneret og turneret med utallige musikere og bl.a. samarbejdet med Finn Ziegler, Lise Reinau (15-01-1933), Theis Jensen (05-08-1938) og mange andre. Søren Kristiansen har desuden en omfattende omfattende plade- og cd - produktion bag sig og har deltaget i utallige turnéer i bl.a. Skandinavien, Tyskland og Sydøstasien. I 1992 modtog han "Ben Webster Prisen" og i 2007 Palæ Bars Jazzpris.


Har medvirket i følgende 2 TV-serier:
Edderkoppen (2000)Pianist
Badehotellet (2013-2019) S4E3 Pianist

Har arbejdet med følgende 1 film:
Springet (2005)Musikkoordinator