Betty Glosted
Født: 13-1-1956 (68 år)
Biografi
Betty Glosted er uddannet på Skuespillerskolen ved Århus Teater i 1979 og var teatrets musical-primadonna i det følgende tiår. Hun debuterede i 1979 som Maria i "West Side Story" og havde i 1981 titelrollen i "Annie Get Your Gun". I 1983 spillede hun Eliza i "My Fair Lady" og i 1986 Kate i "Kiss Me Kate". I 1990erne viste hun sit musicaltalent på en række danske scener, men spillede også fx. Magdelone i "Maskerade" på Odense Teater i 2005. Betty Glosted har tidligere været gift med komponist og operasanger Erik Andersen.