Fridtjof Kaulbach
Født: 26-5-1901 i München, Tyskland
Død: 12-9-1968 (67 år)
Gravsted: Assistens Kirkegård - Nørrebro - Kbh

Biografi
Fridtjof Hermann Rudolph Ferdinand Kaulbach, barneskuespiller, var søn af en af Tysklands berømteste kunstmalere Robert Wilhelm Kaulbach og kom til Danmark med sin danskfødte mor Tilly von Kaulbach, der i sin tid havde vakt opsigt rundt om i Europa som indisk tempeldanserinde og malerinde. Sammen med sin nye mand George Schnéevoigt oprettede hun et filmselskab i Charlottenlund, hvor hun ville skabe lødige film med Schnéevoigt som forfatter, fotograf og instruktør og sig selv plus drengen som hovedkræfter. Han medvirkede i film som "En gartnerdreng søges", "Skyggedanserinden" og "Stærkere end dynamit". Senere gik han med George Schnéevoigt til Nordisk Film, hvor han klarede sig flot i "Mysteriet paa Duncan Slot" og "De mystiske Z-straaler". Fridtjof von Kaulbach, der senere blev fototekniker, var gift med Gudrun Elisa Jensen (død 15-01-1994).


Har medvirket i følgende 3 stumfilm:
Dødsklokken (1914) 
Under Galgen (1915) 
De mystiske Z-Straaler (1916)