Margrethe Brock-Nielsen
Født: 10-10-1896 i København
Død: 29-3-1977 (80 år)
Gravsted: Vestre Kirkegård - Kbh

Biografi
Margrethe Brock Nielsen, balletdanserinde, var kun 6 år gammel, da hun havde sin første rolle på Dagmarteatret i komedien "I telefon". Året efter kom hun ind og blev uddannet på Det kongelige Teaters balletskole og debuterede som 1. kadet i "Fjernt fra Danmark". Den første store rolle, hvori hun slog sit navn rigtig fast var i Kineserdansen i "Aladdin". Hun dansede solodans i samtlige balletter og operaer på Det kongelige Teater. I overværelse af 2.800 mennesker dansede hun i det berømte kongelige slot - Alcazars Patios i Spanien, ligesom hun på Island dansede til stor begejstring for såvel tilskuere som presse. I 1961 medvirkede hun som Vincenza i balletten "Festen i Albano". Sammen med Egill Rostrup tournerede hun i provinsen, hvor hun spillede rigtig komedie i hovedrollen i "Professor Klenou". Margrethe Brock Nielsen fik overrakt Sølvpalmerne af den franske regering efter optråden i "l'Enfant prodique".


Har medvirket i følgende 1 stumfilm:
Balleteusens hævn (1914)