August Ballin
Født: 9-3-1887 i Frederiksberg
Død: 17-3-1942 (55 år)
Gravsted: Assistens Kirkegård - Nørrebro - Kbh

Biografi
August Andreas Jens Ballin, overregissør på Nørrebros Teater, var søn af bogholder August Harald Conrad Ballin og hustru Anna Christine Bang. Som ganske ung kom han til Det ny Teater, hvor han virkede under hele Ivar Schmidts direktionstid og hvor han fejrede sit 25 års jubilæum. Fire år før sin død kom han til Nørrebros Teater. Han medvirkede i stumfilmene "Den moderne Messaline" (1914), "En dæmon fra Skovene" (1915), "Præsidentens fald" og "Under vampyrens kløer".


Har medvirket i følgende 4 stumfilm:
Den moderne Messalina (1914) 
Under Vampyrens Kløer (1914) 
Præsidentens Fald (1915) 
En Dæmon fra Skovene (1915)