Marianne Tønsberg
Født: 8-8-1945 (79 år)

Billede af Marianne Tønsberg Billede af Marianne Tønsberg
Biografi
Eva Marianne Tønsberg, skuespiller, der er datter af Otto Bernhard Tønsberg (31-07-1915 - 14-12-1984 og Elna Elise (Lise) Nielsen (13-05-1916 - 17-02-1999), blev uddannet på Privatteatrenes Elevskole og Commedia School 1995-1997. Hun deltog i mange teaterrejser i Europa og var bosat i London i et år. Hun var gennem en årrække knyttet til Folketeatret i København. Desuden havde hun roller på Svalegangen og i TV-Teatret. Senere har hun arbejdet for Danmarks Radio og undervist på kurser i improvisation og maskespil. Hun har i Danmarks Radio bl.a. medvirket ved oplæsninger af H.C. Andersen samt været med i julekalenderen 1987 og i forskellige børneudsendelser. Marianne Tønsberg blev i 1966 gift med Niels Steffen Henriksen (27-04-1945) og dannede fra 1977-96 par med arkitekt Jes Ole Busk Madsen (24-02-1948). Hun er mor til Adam Tønsberg, der spillede rollen som Bjørn i filmen "Zappa" og til skuespillerinde Sofie Tønsberg.


Har medvirket i følgende 6 film:
En tagsten i ho'det (1966)Ella
Damernes ven (1969)Afdøde Jonsens elskerinde
Piger i trøjen (1975)Irmgard Martinsen
Piger i trøjen 2 (1976)Irmgard Martinsen - konstabel
Piger til søs (1977)Irmgard Martinsen - konstabel
Perfect world (1990) 

Har lagt stemme til følgende 1 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Balladen om Holger Danske (1996)Frida