Lykke Nielsen
Født: 22-6-1946 i København
Død: 29-8-2006 (60 år) Mindebog
Gravsted: Vor Frelsers Kirkegård - Kbh

Biografi
Lykke Emilie Nielsen, skuespiller, var datter af konditor og lædervarefabrikant Carl Louis Emil Nielsen og hustru Tove Pedersen. Hun optrådte fra 10-års-alderen sammen med tvillingesøsteren Helle og blev som 16-årig ansat som Lommer-pige. Hun blev uddannet på Privatteatrenes elevskole fra 1963 til 1965 og fik sit gennembrud i "Dukkernes nat" på Boldhusteatret. Desuden medvirkede hun bl.a. i "Uanstændigt vidne" og "Alting - og et posthus" på Aveny Teatret. Fra 1979 var hun sammen med Jesper Klein, Tom McEwan og Jess Ingerslev med i komikerkvartetten Klyderne. I 1989 fik hun et revy-comeback i Lindeborg-revyen. På TV var hun med i Leif Panduros "Et godt liv" og "Hjemme hos William", ligesom hun medvirkede i "Ved du hvad du skulle, gifte dig med Tulle". På film havde hun bl.a. roller i "Farlig sommer", "Skal vi lege skjul" og "I morgen min elskede". Lykke Nielsen skrev en halv snes børnebøger om figuren "Frække Frida". I 1960erne dannede hun i en periode par med skuespilleren Birger Jensen og blev senere den 2. september 1970 gift på Københavns Rådhus med skuespilleren Jesper Klein og de er sammen forældre til Sebastian Klein.


Har medvirket i følgende 14 film:
Andre folks børn (1958)Birte
Flemming og Kvik (1960)Lise - 2. Tvilling - klassekammerat
Når enden er go' (1964)Tøhrs sekretær
Hold da helt ferie (1965)Bikinipige
Ih, du forbarmende (1966) 
Det var en lørdag aften (1968)En pige
Farlig sommer (1969)Janne Friis
Den røde rubin (1970)Wilhelmine
Ska' vi lege skjul ? (1970)Jenny
I morgen, min elskede (1971)Isabel
Guld til præriens skrappe drenge (1971)Shannahoo
Skipper & Co. (1974)Peters mor
Terror (1977)Jette, Ejlersens sekretær
Kaptajn Klyde og hans venner vender tilbage (1980)Klyde

Har medvirket i følgende 12 revyer:
Aalborg Vinterrevy 1993
Det ny Teater 1983
Hanstholm Revyen 1987
Haveselskabets Have, Frederiksberg 1977 1978 1982
Hjørring-Revyen 1973 1974 1976
Lindenborg Revyen 1989
Nykøbing F. Revyen 1964
Skovriderkroen, Charlottenlund 1968

Har lagt stemme til følgende 2 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Dumbo - 1979 (1941)Elefant
Bernhard & Bianca - Sos fra Australien (1990)Mor / Sygeplejersker

Har arbejdet med følgende 1 film:
Frække Frida og de frygtløse spioner (1994)Efter roman af

Har arbejdet med følgende 2 revyer:
Kaptajn Klyde på Brædderne (1978)Tekst
Erotisk cabaret (2001)Instruktion