Cher Geurtze
Født: 6-10-1953 (71 år) i Delmar, New York, USA
Biografi
Cheryl (Cher) Sue Geurtze, danser og kunstnerisk leder, er datter af entreprenør Harold Geurtze og Pauline Geurtze (født Schwartz). Hun kommer oprindeligt fra New York og er uddannet som danser og koreograf fra The Boston Conservatory i 1976. Hun har har efterfølgende studeret koreografi og teknik ved bl.a. Martha Graham Company (USA) og Paul Taylor Company (USA). Siden hun flyttede til Danmark i 1980 har hun været en aktiv del af den danske danseverden. Sammen med kollegaen og landsmanden Ann Crosset etablerede hun et danseteater, der i 1982 blev til Uppercut Danseteater. I 1999 startede hun det succesrige projekt Dans i Nordvest. Cher Geurtze var medinitiativtager til Dansekapellet på Bispebjerg og blev i september 2011 ansat som fast leder af det nye danse – og bevægelseshus i Københavns Nordvestkvarter. Geurtze er gift med læge Steffen Aage Høgskilde (f. 18-08-1954).