Biografi
Lars Knutsen Tvinde, norsk teater- og filmskuespiller, der var søn af gårdejer Knut Haldorsen (1843-1927) og Eli Jørgensdotter Leidal (1842-1927), begyndte at arbejde for Det Norske Teatret i 1912 og debuterede her 1913 i teatrets åbningsforestilling "Ervingen". Fra sin første sæson til sin pensionering i 1957 var han en af hovedkræfterne på Det Norske Teatret. I det komiske rollefag fik han sit gennembrud i 1916 som Tuppe-Morten i den danske folkekomedie "Bolettes bryllaupsferd" og indenfor det tragiske rollefag fik han sit virkelige gennembrud i 1921 med rollen som den gamle knark Rike-Knut i "Ran". Lars Tvinde betragtes som en af de største karakterskuespillere i norsk teater indenfor både det komiske og tragiske rollefag. Som karakterskuespiller nåede han sine højdepunkter med rollen som Didrik i Olav Duuns "Medmenneske" i 1937 og som Edgar i Strindbergs "Dødsdansen" i 1949. Han fik sin filmdebut i 1929 som Haldor i "Fante-Anne". Blandt hans øvrige filmroller kan nævnes karakteren Sebaldus i filmen "Fant" fra 1937. Lars Tvinde blev den 5. juli 1923 gift i Oslo med Gudrun Friedricksen (16-11-1894 - 27-11-1982).
Har medvirket i følgende 1 film:
Sult (1966) | Værtindens far |