BiografiLinda Hindberg, der er datter af jazzklarinettist Poul Hindberg (28-02-1918 - 1999) og hustru balletpædagog Caliopia Serban, blev uddannet på Det Kongelige Teaters balletskole. Hun blev solist som 22-årig og har danset på de største scener i Verden bl.a med Rudolph Nureyev, Peter Martins og Peter Schaufuss. Hun har undervist på ledende uddannelsessteder bl.a. Det Kgl. Teater og Dansehallerne og har arbejdet med store koreografer som Glen Tetley, John Neumeier, Alvin Aily, Erik Bruhn og Flemming Flindt. Linda Hindberg har også arbejdet som koreograf på mange forestillinger på Gladsaxe Teater, samt været instruktør under Flemming Flindt på Betty Nansen Teatret. Linda Hindberg blev den 24. oktober 1982 gift med skuespilleren
Flemming Enevold.