Elo Sjögren
Født: 20-10-1954 (70 år) i Gentofte

Biografi
Elo Erik Sjögren, dramatiker, er søn af balletdanser og skuespiller Erik Mogens Sjögren (31-05-1927 - 30-06-1981) og hustru danserinde Lillian Elvira Sjögren (født Petersen). Elo Sjögren blev selv uddannet som danser ved Det Kongelige Teater i årene 1964-70. Herefter dansede han free lance i knapt 20 år på en lang række scener både i udlandet og herhjemme, bl.a. hos Eske Holm, Pantomimeteatret, Britt Bendixen og Frank Schaufuss og sideløbende lod han sig uddanne som fotograf i 1981. Han har produceret flere danseværker, bl.a. "Før drømmen" fra 1988, som blev opført i Marmorkirken i København. Han har desuden optrådt med Anne Linnet's Marquis de Sade-show som gæstedanser i 2000. Elo Sjögren debuterede som romanforfatter i 1986 med "Pulvermanden". Siden er det blevet til flere romaner og en lang række skuespil opført på bl.a. Det Kongelige Teater, Aarhus Teater, Odense Teater og Fiolteatret. I 1990erne skabte han f.eks. markante stykker som "Let's Make Love" til Fiolteatret, "Fuldmånenætter" til Bådteatret og "De salige", der blev opført på Det Kongelige Teater i 1997. I 1991 debuterede han med radiospillet "For din skyld Martin", der siden blev efterfulgt af "Niagara" og "Jagtscener", der vandt Dansk Blindesamfunds pris for bedste hørespil i 2005. Elo Sjögren fik i 2000 såvel en Robert-pris som en filmpris i San Fransisco for sin kortfilm "Solen er så rød". Desuden har han modtaget en række rejse- og arbejdslegater, bl.a. flere gange Litteraturrådets Rejselegat. Elo Sjögren er samlevende med Jesus Gallego Garcia.


Har medvirket i følgende 2 film:
Planetens spejle (1992)Leopardmanden
Den sidste viking (1996) (1996)Hofsnog