Gustav Helios
Født: 19-2-1887 i København
Død: 29-3-1960 (73 år)
Gravsted: Garnisons Kirkegård - Kbh

Biografi
Gustav Thorvald Helios Pedersen var leder af Helsingør Sommerteater i 1918-1919 sammen med Erik Lassen og et sommerteater i Haderslev 1923-1924. Han medvirkede først og fremmest i stumfilm fra filmselskabet Kinografen, hvor han debuterede i 1913. Han medvirkede derudover i nogle få film hos små selskaber som Record Film og Tivoli Film. Gustav Helios blev gift på Frederiksberg den 8. maj 1915 med skuespillerinden Lily Gottschalcksen og i andet ægteskab 1924 med skuespillerinden Annie Helios (Hansen). Efter besættelsen blev Gustav Helios ekskluderet af Dansk Skuespillerforbund i anledning af at han havde været medlem af DNSAP fra 23. september 1940 til 1. april 1941 og fordi han og hans hustru fra efteråret 1943 til april 1944 havde været kantinebestyrere på den tyske kaserne i Fredericia og det af tyskerne benyttede soldaterhjem sammesteds.


Har medvirket i følgende 5 revyer:
Fredericia Revyen 1935
Helsingør-Revyen 1918 1919
Kasino, Århus 1920 1921

Har medvirket i følgende 11 stumfilm:
Det store kup (1913) 
Den døde, der dræber (1914) 
Fyrtårnets hemmelighed (1914) 
Bankhvælvingens hemmelighed (1914) 
Fangen paa Zora (1915) 
Hotelværelse Nr. 13 (1915) 
Den farlige Haand (1915) 
Digterens Drøm (1916) 
Mørkets Fyrste (1916) 
Udenfor Loven (1916) 
Strandvaskeren (1916) 

Har arbejdet med følgende 1 revyer:
Sang, sol, sommer - Helios-Cabaretten (1935)Dekorationer, Instruktion, Direktion