BiografiGerda Marie Tarnow var datter af en restauratør på Frederiksberg og ud af en familie fra Tarnow i det gamle østrigsk-ungarske dobbeltmonarki. Hun var autodidakt danserinde og debuterede 15 år gammel på Pantomimeteatret i København. Under kunstnernavnet "La Tarnowa" rejste hun rundt i Europa og optrådte på varieteer i hovedstæderne. I 1912 blev Tarnow Tarnowa, som hun kaldte sig, engageret på Scala hos
Frede Skaarup. Hun medvirkede sporadisk i en håndfuld film i perioden 1913-1914. Da Gerda Tarnow giftede sig med inspektør Elith Henriksen, der var en søn af Sønderbro Teaters ejer Anders Henriksen, opgav hun sin karriere og startede et stort danse- og gymnastikinstitut på Amager. Hun var mor til kapelmester Bruno Henriksen.