Hildur Møller
Født: 27-8-1885 i København
Død: 29-12-1936 (51 år)
Gravsted: Assistens Kirkegård - Nørrebro - Kbh

Biografi
Hildur Minna Møller (Sørensen) var datter af musiker Søren Henrik Sørensen og Marie Christine Walbom. Hun spillede en række mindre roller ved Det ny Teater i sæsonerne 1911/12 - 1913/14. Derefter var hun engageret ved Dagmarteatret i sæsonerne 1914/15 - 1917/18, hvor hun spillede en lang række roller, især som tyende. Hun blev i 1919 optaget på Det kgl. Teaters elevskole som elev af Nicolai Neiiendam og debuterede ved teatret i 1920 ssom Adolfa i "Dybet". Hun var engageret ved Det kgl. Teater frem til sin død. Hun debuterede på film i 1912 hos Skandinavisk-Russisk Handelshus og medvirkede frem til 1916 i ca. 17 farcer, erotiske melodramer og sensationsfilm, fx. "Katastrofen i Dokken", "Hjertedoktoren", "Den stærkeste", "Kornspekulanten", "Overfaldet i Viadukten" og "Fejl Etage". I 1918 medvirkede hun i to film for Nordisk Films Kompagni - "Leopold skal i postkassen" og "Den sømand han må lide". Hun optrådte i 11 film og på teatret med sin ægtefælle skuespilleren Valdemar Møller, som hun giftede sig med den 9. november 1907.


Har medvirket i følgende 21 stumfilm:
Konfetti (1912) 
Gift dig - gift dig ikke (1912) 
Zigøjnerorkesteret (1912) 
Spejderen (1912) 
Slægten (1912) 
Hånden der griber (1913) 
Katastrofen i Dokken (1913) 
For evigt (1913) 
Hjertedoktoren (1913) 
Arveprinsen (1914) 
Fattig og rig (1915) 
Ægtemænd i Knibe (1915) 
I Storm og Stille (1915) 
Overfaldet i Viadukten (1915) 
Britta fra Bakken (1915) 
Den Stærkeste (1915) 
Teaterliv bag Kulisserne (1916) 
Fejl Etage (1916) 
Kornspekulanten (1918) 
Har været med et Brev i Postkassen (1919) 
Den Sømand han maa lide (1919)