BiografiPatricia Schumann, der er datter af cirkusartisten
Benny Schumann og Marianne Schumann, er uddannet ved Statens Teaterskole 2005. Hun var kun 11 år, da hun fik sin første hovedrolle som Anni i musicalen af samme navn på Nørrebros Teater. Siden hun blev færdig fra Statens Teaterskole har hun bl.a. medvirket i Ægteskab på italiensk i 2006 på Det Danske Teater og i filmene De fortabte sjæles ø og Erik Nietzsche – de unge år. Hun er senere kendt fra roller i "De forbandede år", "Skyggen i mit øje" og for sin prisvindende præstation i Thomas Vinterberg-dramaet "Submarino". Patricia Schumann har også været med i en musik video for hip hop-gruppen Hvid Sjokolade. Hun har tidligere været gift med skuespillerkollegaen
Thomas Bo Larsen. I februar 2024 blev hun gift med skuespilleren Rasmus Krogsgaard.