Biografi
Amelie Kierkegaard aflagde 16 år gammel prøve og debuterede på Frederiksberg Teater i 1904 under Emil Wulffs ledelse. Hun medvirkede i 1904 på teatret i forestillingen "Det grønne haab". Hun gjorde sig tidligt bemærket både som skuespillerinde og som operetteskuespillerinde, bl.a. i "Madame Sherry". Hun fulgte Emil Wulff via Tivolis Sommerteater og Centralteatret til Scala Teatret, hvor hun blev en af teatrets store primadonnaer gennem en halv snes år fra 1913. I de store operetteforestillinger, som Frede Skaarup satte op, sang hun hovedpartierne. Hun spillede og sang hovedrollerne i "Filmens dronning", "Polsk blod" og "Czardasfyrstinden" og var Rosalinde i "Flagermusen". Sin største succes fik hun som Hannerl i "Jomfruburet" i et samspil med Henry Seemann og Arne Weel. Hun medvirkede i en række stumfilm i årene 1910-1914 ved skiftende selskaber. Amelie Kierkegaard medvirkede over en periode på 4 år i 7 film. Efter ægteskabet med kontorchef i Hypotekbanken, bankdirektør, cand. polit. Frederik John Rothe den 22. maj 1924, trak hun sig tilbage fra scenen og helligede sig helt privatlivet i hjemmet på Frederiksberg og i ejendommen i Liseleje. Hun deltog i det velgørende og humanitære arbejde, men til scenen vendte hun ikke tilbage. Dog fik hun i 1925 lejlighed til at spille sin ønskerolle som frk. Nitouche på Det ny Teater i anledning af en halslidelse hos Ellen Gottschalch. Begejstringen var stor hos det københavnske publikum og det samme gjorde sig gældende overalt i provinsen, hvor hun den 7. maj på teatret i Nykøbing Falster for sidste gang stod på en scene. Amelie Kierkegaard er begravet anonymt i familiegravsted - uden egen markering.