BiografiSigne Boline Wilhelmi, født Møller debuterede i Malmø i 1867 som Eline Holm i "Alle mulige roller". Hun hørte i sin tid navnlig i komiske roller til provinsscenens mest yndede kræfter. Hun var engageret hos
August Rasmussen i Norge 1872/73, med W. Foght 1877, med sin mand 1881 og med
Albert Helsengreen i 1896. Senere havde hun - især årene 1887-92 - enkelte engagementer ved Københavns teatre. Til Sønderbros Teater var hun knyttet i dettes første par sæsoner. Signe Wilhelmi var gift med musikdirektør Emilius Carl Wilhelmi (22-04-1839 - 19-01-1906)