Biografi
Eske Holm, balletdanser, koreograf og forfatter, der var søn af arkitekterne Titter og Tyge Holm, gik på Det Kongelige Teaters balletskole og blev balletdanser på nationalscenen i 1958. Efter sit gennembrud i "Cyrano de Bergerac" (1961) dansede han i "Romeo og Julie" (1963), "Svanesøen" (1964), og "Månerenen" (1965) inden han i 1965 blev udnævnt til solodanser. Men bare to år efter forlod han Den Kongelige Ballet for at kaste sig over den moderne dans som koreograf. Fra 1968 arbejdede han som free-lancer og var i lange perioder danser, pædagog og koreograf ved Cullberg-balletten og var balletpædagog på Statens Teaterskole, Det Kongelige Teater og Odin Teatret, ligesom han havde egne kurser. I 1973 var han gæstedanser på Det Kongelige Teater. Eske Holm skabte en lang række værker bl.a. "Ildfuglen" (1972) og tv-balletten "Landskaber" (1976). Han etablerede sin moderne balletgruppe Pakhus 13 som Københavns alternative dansecentrum 1974-77. I 1980erne flyttede han til Århus, hvor han bl.a. lavede forestillinger på Gellerup-scenen og var medstifter af foreningen Ny Dans. Som forfatter markerede Eske Holm sig med en række værker om krop og maskulinitet. Han skrev bl.a. bøgerne "Krop og artikulation", "Krop og sans" "Den maskuline mystik", "Fædre, sønner og elskere", romanen "Flyvende start" og memoirerne "Dansen med de dobbelte budskaber". I 1998 udkom hans selvbiografi "Dansen". Desuden skabte han den selvbiografiske film "Hårde drenge danser ikke" (2002). Ud over et alsidigt kunstnerisk talent hævede Eske Holm også sin røst i samfundsdebatten. Han var en utrættelig debattør i dagspressen - om alt fra omskæring af drenge til terrorbekæmpelse og bådflygtninge. Eske Holm blev den første dansekunstner, der blev indstillet til - og fik bevilget finanslovens livslange kunstnerydelse. De senere år boede han i Rudkøbing på Langeland og døde efter at have pådraget sig en blodforgiftning. Eske Holm blev den 23. december 1962 gift med kollegaen Viveka Segerskog.