BiografiAnthony Thomas Buhl Michael var englænder fra Swansea i Wales og kom til Danmark i 1973. Han begyndte som mimiker, men hans egentlige danske karriere begyndte i slutningen af 70erne bl.a. i roller på Teatret ved Sorte Hest. Her medvirkede han i en række forestillinger bl.a. Narrespil over middelalderlige gøglerspil og en moderne gendigtning af Alice i Eventyrland. Han spillede også på Bådteatret, bl.a. i Svejk og De tre Musketerer - og på Cafe Liva. Efter sit gennembrud i Blokhus Revyen 1984 arbejdede han som revyskuespiller og instruktør. Han spillede flere år med i Bornholmer Revyen i Rønne, ligesom han iscenesatte Holstebro Revyen. I 1989 blev han kåret som "Årets revykunstner" og blev hædret med "Årets Dirch". Sin sidste teateropgave havde han i
Rhea Lemans "Colette" i Brøndsalen. På TV medvirkede han i børneserien "Nu skal du se" sammen med
Jannie Faurschou og som fremmedarbejderen Ibrahim i underholdningsprogrammet "Eleva2ren". Anthony Michael levede i en årrække sammen med skuespillerinden
Jannie Faurschou.