Carl Deurell
Født: 10-8-1868 i Stockholm, Sverige
Død: 9-12-1962 (94 år)
Gravsted: Bromma Kyrkogård, Stockholm, Sverige
Biografi
Den svenske skuespiller, instruktør og teaterdirektør Carl Frithiof Per Deurell var søn af vicekonsul Per Deurell og Sofia Sund. Efter juridiske studier med juridisk eksamen i Lund blev han elev på Dramaten 1894/95. Han var hos August Lindberg 1895/96 og med hans selskab i Norge. Derefter havde han en række forskellige engagementer ved teatre, film og i radio. Efter et kort gæstespil på Svenska Teatern i Helsingfors startede han sit eget teaterselskab, med hvilket han turnerede rundt i Sverige i årene 1899-1903 og 1907-22 havde han sit egen provinsselskab. I de mellemliggende år var han hos Albert Ranft. Derefter kom han til at spille på en række scener såsom Dramaten, Oscars-Teatern og Blanche og han var ansat ved Riksteatern 1936 til 1947. Desuden blev han en flittig anvendt filmskuespiller. Han medvirkede bl.a. i "På dessa skuldror" (1948) og "Tarps Elin" (1956), der blev hans sidste filmrolle. Carl Deurell var 1899-1909 gift med skuespillerinden Sigrid Key Eliason-Deurell (f. 15-05-1869) og i 1918 med skuespillerinden Signe Widforss (f. 1893). Carl Deurell døde i Bromma, Stockholm.
Har medvirket i følgende 1 film:
Lajla (1937) | Hjort, præst |