Frida Rosburg Hviid
Født: 23-5-1905 i København
Død: 30-6-1998 (93 år)
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Frida Rosburg Hviid blev uddannet som danserinde hos balletmester Paul Huld 1918-21 og var ved Pantomimeteatret bl.a. som Columbine. Fra 1921 var hun tilknyttet forskellige provins-turnéer som skuespillerinde bl.a. hos Axel Jacobsen, Peter Kjær, Svend Wedel og Dansk Skolescene. Hun havde bl.a. roller som Mor Karen i "Elverhøj" på Svend Wedels turné 1952 og som Sally og Mrs. Bumble i "Oliver Twist" på Dansk Skolescenes Turné i 1967. Hun var suffløse ved Ny Ravnsborg-revyen 1932-40 og costumiére ved Dansk Skolescene 1954-65 og ved Pantomimeteatret fra ca. 1957-65. På film medvirkede hun i "Mød mig på Cassiopeia", "Himlen er blå" og kortfilmen "Nille".


Har medvirket i følgende 2 film:
Mød mig på Cassiopeia (1951) 
Himlen er blå (1954)Ida, Ejnars kone