Gösta Cederlund
Født: 6-3-1888 i Hedvig Eleonora församling, Stockholm, Sverige
Død: 4-12-1980 (92 år)
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Gösta Cederlund (Gustaf Edvard Cederlund), svensk skuespiller og instruktør. Efter handelsstudier i Dresden i Tyskland 1904-1907 begyndte han at arbejde i en bank. Han fik undervisning af en talepædagog og tog lektioner hos Konstantin Axelsson, hvorefter han i 1908 kom til Svenska Teatern i Stockholm, hvor han forblev til 1917. I årene 1917-1926 var han tilknyttet Lorensbergsteatern i Göteborg, heraf sidste år som chef. Han gjorde teaterstudier i Frankrig, England og Tyskland og fik derefter en meget lang og afvekslende skuespillerkarriere med engagementer på fx. Oscarsteatern, i forskellige omrejsende selskaber og fra 1930erne som free lance. Mod slutningen af sin karriere var han ved Riksteatern. Han var teaterchef ved Svenska Teatern i Helsingfors 1924-1925, Lorensbergsteatern i Göteborg 1926 samt Helsingborgs stadsteater 1926-1929. I 1940erne arbejdede han også som filmregissør. Blandt filmrollerne kan især nævnes "Ungdom av i dag" (1935), "Konflikt" (1937) "Åh en så'n natt" (1939), "Herr Husassistenten" (1939), "Hets" (1944) og "Det regnar på vår kärlek" (1946). Gösta Cederlund blev i 1914 gift med skuespillerinden Ingeborg Elisabeth Magni og i 1932 med skuespillerinden Anna Lisa Ryding. Gösta Cederlund døde i Högalids församling i Stockholm.


Har medvirket i følgende 1 film:
Cirkus (1939)Hjalmar Bohlin