BiografiRandi Kopstad, norsk danserinde, der var datter af Carl Ludvig Kopstad og Aagot Emilie Kopstad, debuterede som danserinde på Chat Noir. Hun var i 1930erne engageret ved flere norske revyscener bl.a. Scala/Chat Noir/Det Nye Teater. I 1934 var hun danser i revyen "Bølgelengde" på Oslo Nye Teater. Hun medvirkede i 1936 i Cirkusrevyen og boede en tid derefter i Danmark. I Cirkusrevyen var der en velkoreograferet og veldanset sømandsdans mellem hende og
Bruno Tyron til hendes nummer "Du er lige min Type Carl Johan". Desuden havde hun musiknummeret "Kykkeliky". Revyen, der havde premiere den 15. maj 1936 blev filmatiseret af Teatrenes Filmkontor og fik premiere den 2. november 1936. I 1937 indstuderede hun danse i revyen "Mellom oss sagt" på Oslo Nye Teater. I 1939 medvirkede hun i en komedie på Carl Johan Teatret og var omkring 1939-40 i revyen hos Gustav Wally i Sverige. Fra Sverige rejste hun til England, hvor hun under krigen arbejdede i Røde Kors og i England blev en nær veninde af komikeren Will Hay (06-12-1888 - 18-04-1949), men forholdet sluttede før han døde. I maj 1950 blev hun gift med den engelske forretningsmand og millionær Joel Morris, men besøgte hjemlandet hver sommer. I 1951 fik de sønnen Anthony (Tony) Kopstad Morris. Hun var i slutningen af 1950erne bosat i Nice.