Heidi Ryom
Født: 26-8-1955 i København
Død: 5-10-2013 (58 år) Mindebog
Gravsted: Aske strøet over havet - Ukendt sted

Biografi
Heidi Ryom, der var datter af bilforhandler Kurt Kristensen (f. 1927) og Jette Ryom (f. 1934), var som solodanser, instruktør og balletpædagog sin generations mest alsidige ballerina. Hun blev uddannet ved balletskolen på Det Kongelige Teater og var tilknyttet Den Kongelige Ballet siden 1972. I 1974 blev hun ansat som korpsdanser ved Den Kongelige Ballet, hvor hun blev udnævnt til solodanser i 1982. I sin dansekarriere dansede hun en lang række hovedpartier i store balletter, bl.a. som Svanilda i "Coppelia", Hippolyta/Titania i "En Skærsommernatsdrøm", Kitri i "Don Quixote" og Hilda i "Et Folkesagn". Hun havde titelpartier i Giselle, Romeo og Julie, Psyke og Amor og Sylfiden og dansede som Teresina i "Napoli", Eliza i "Konservatoriet", Tatjana i "Onegin", Enkedronningen i "Caroline Mathilde" og ballerinaen i "Etudes". Siden 1997 var hun både karakterdanser og pædagog ved Balletskolen. Heidi Ryom dannede fra 1986 til 1992 par med filmarbejder Ulrik Wivel (18-10-1967) og blev i 1995 gift med balletdanser Julian Ringdahl (02-08-1973). Ægteskabet blev opløst i 1999. Mindre end en uge inden sin død fik hun overrakt Ballettens Venners Hæderspris af Prinsesse Benedikte.


Har medvirket i følgende 1 film:
Giselle (1991)Giselle