Henning Kronstam
Født: 29-6-1934 i København
Død: 28-5-1995 (60 år)
Gravsted: Bispebjerg Kirkegård - Kbh (fællesgrav)

Biografi
Henning Anker Wad Kronstam, der var solodanser og balletinstruktør, var søn af prokurist Liv Kjellman Kronstam (1898-1969) og Meta Thomsen Andersen (1893-1957). Han var en af de mest betydningsfulde solodansere ved Den Kgl. Ballet. Efter uddannelse på balletskolen på Det Kongelige Teater debuterede han i 1952 i "Graduation Ball" og fik i 1955 det store gennembrud da han dansede som poeten i Balanchines "Søvngængersken" og som Romeo i Frederick Ashtons "Romeo og Julie". Gennem 25 år var han ballettens betydeligste mandlige danser og dansede i utallige roller bl.a. som limonadehandler i "Napoli" og engelsk turist i "Toreadoren". Han var balletmester ved Det Kongelige Teater fra 1978 til 1985 og fortsatte derefter som instruktør og pædagog ved balletten. I 1979 var han arrangør af den første Bournonville-festival. Gennem hele livet levede Henning Kronstam sammen med Franz Gerstenberg.


Har medvirket i følgende 1 film:
Giselle (1991)Instruktør

Har medvirket i følgende 1 udenlandske film:
Ballerina (1965)Henning Tanberg