Dagmar Petersen
Født: 11-12-1867 i Svendborg
Død: 18-2-1916 (48 år)
Gravsted: Vestre Kirkegård - Kbh
Biografi
Dagmar Johanne Karoline Petersen (født Wendelboe), skuespillerinde, debuterede den 31. oktober 1890 på Randers gamle teater som Julie Parsbeg i "Gøngehøvdingen". Hun hørte til de kendte navne blandt provinsskuespillerne og spillede roller i et stort og forskelligartet repertoire. Hun var gift med skuespiller Carl Robert Petersen (12-08-1865 - 16-08-1911). Dagmar Petersen døde i Nykøbing Mors under en turné med Axel Jacobsen's Olaf Poulsen turné.