Biografi
Gunnel Märtha Ingegärd Lindblom, svensk skuespillerinde og instruktør, voksede op i bydelen Landala i et radikalt arbejderhjem. Hun begyndte i 12-års alderen at optræde i en kommunistisk ungdomsklub. Senere kom hun til at spille teater på Eriksbergsvarvet, hvor hun blev opdaget af Benkt-Åke Benktsson, som opfordrede hende til at blive skuespillerinde. I begyndelsen uddannede hun sig på mellemskole og arbejdede derefter som kontorist med teatret som hobby. Hun gik på Pickwickklubbens teaterskole om aftenen og da interessen tiltog søgte hun i 1950 ind på Göteborg stadsteaters elevskole. I 1952 fik hun sin filmdebut i Gustaf Molanders "Kärlek" og i 1953 blev hun fast engageret på Göteborgs stadsteater. Det følgende år kom hun til Malmø Stadsteater, hvor hun under Ingmar Bergmans ledelse forblev indtil 1959. Her fik hun en af sine første store roller i opsætningen af "Peer Gynt" (1957) og i 1958 brød hun igennem som Gretchen i "Faust". Gunnel Lindblom blev en bærende skuespiller i mange af Ingmar Bergman's film og teateropsætninger. Hun fik bl.a. filmroller i "Det sjunde inseglet" (1957), "Jungfrukällan" (1960) og "Tystnaden" (1963). Efter en kort filmkarriere i udlandet kom hun til Dramaten i 1968. Siden begyndte hun at instruere og var dels Bergmans assistent og dels instruktørassistent hos Götz Friedrich på Drottningholmsteatern i 1972. I 1973 fik hun sin instruktørdebut på Dramaten med "Sjung vackert om kärlek", som hun i 1976 også udførte for tv. Derefter lavede hun adskillige opsætninger for teater og tv og instruerede også flere spillefilm. Gunnel Lindbloms sidste filmoptræden var en birolle i filmen "Mænd der hader kvinder" fra 2009, hvor hun spillede Isabella Vanger, der er en af skurkerollerne. I 1971 modtog hun Svenska Dagbladets Thaliapris, i 1988 den kongelige medalje Litteris et artibus, i 1989 Dramatens O'Neill-stipendium, 1995/96 Teaterförbundets Gösta Ekman-stipendium samt i 2002 Svenska Akademiens teaterpris.