Biografi
Erland Josephson, svensk skuespiller, instruktør og forfatter, havde ingen formel skuespilleruddannelse. Han begyndte som amatørskuespiller ved studenterteatret, hvor han første gang kom i forbindelse med Ingmar Bergman. Han fulgte med ham til Helsingborgs Stadsteater, hvor han spillede i årene fra 1945-49. Siden var han i årene 1949-56 ved Göteborgs Stadsteater og fra 1956 på Dramaten i Stockholm, hvor han mellem 1966 og 1975 var teaterchef. Erland Josephson var en af de helt store navne indenfor svensk film og teater og leverede en lang række skuespilpræstationer på teater, film, tv og i radio. Han havde et langvarigt samarbejde med mesterinstruktøren Ingmar Bergman og blev for alvor et kendt ansigt i Danmark efter at have spillet overfor Liv Ullmann i tv-serien "Scener fra et ægteskab" i 1973. Senere havde han i 1976 hovedrollen i tv-serien "Ansigt mod ansigt" og i 1982 en hovedrolle i tv-serien "Fanny og Alexander". Han filmdebuterede i "Det regner på vor kærlighed" (1946), men kom senere højt på rollelisten i film som "Ulvetimen" (1967), "Hvisken og råb" (1972) og "Høstsonaten" (1978). Blandt hans øvrige nationale filmroller var bl.a. "Ansiktet (1958) og "Saraband" (2003). I 1993 medvirkede han i tv-filmen "Bländverk" om advokat Rosenbaum. Filmene af Ingmar Bergman sikrede Erland Josephson international opmærksomhed og fra 1970erne fik han gang i en international filmkarriere. Han spillede med i en række europæiske film og nåede i sin lange filmkarriere at arbejde med andre store navne på den internationale scene. Blandt andet medvirkede han i "Jeg er bange" fra 1977, "Montenegro" fra 1981, "Nostalghia" fra 1983, "Offeret" fra 1986 og "Tilværelsens Ulidelige Lethed" fra 1988. I filmen "Sofie" spillede han i 1992 overfor Ghita Nørby. Ud over som skuespiller bidrog Erland Josephson også som manuskriptforfatter og instruktør til forskellige film. Han var medforfatter til Bergman-filmene "Lustgården" fra 1961 og "Syv glade enker" fra 1964. I 1980 instruerede og medvirkede han i "Marmaladeoprøret", som blev nomineret til guldbjørnen i Berlins Internationale Filmfestival. Erland Josephson udgav også en række bøger - både digtsamlinger, romaner, noveller, billedbøger og selvbiografier. I bøger som "Rollen" (1989), "Sanningslekar" (1990), "Föreställningar" (1991), "Vita sanningar" (1995) samt "Svarslös" (1996) skrev han sine betragtninger over bl.a. skuespillets væsen og gav sit portræt af forskellige kollegaer på scenen gennem tiden. Erland Josephson var ordførende i Teaterförbundet 1963-1966 og i Teatranas Riksförbund 1972-1973. I 1973 fik han tildelt den kongelige medalje "Litteris et artibus". Herudover modtog han en lang række andre priser blandt andet Guldbaggen 1987 - for bedste mandlige hovedrolle og sit spil i både Tarkovskijs "Offeret" og Mai Zetterlings "Min elskede - Amoroso". Han modtog Teaterförbundets Gösta Ekman-stipendium 1991, Dramatens O'Neill-stipendium 1992 samt Teaterförbundets guldmedalje 1997. I 2002 fik han en pris for sin samlede karriere ved Stockholm Film Festival og i 2004 en Guldbagge-ærespris. Erland Josephson var gift med skuespillerinden Kristina Adolphson og i et andet ægteskab med skuespillerinden Barbro Larsson og han er far til skuespillerinderne Charlotta (Lotta) Larsson og Fanny Josephson