BiografiRasmus Bay Barlby blev i sin tid kontaktet af filminstruktøren
Stefan Henszelman, mens han gik og fejede sne på gaden, og blev spurgt om han havde lyst til at komme til en casting. Efter at have været til interview et par gange fik han tilbudt en rolle i Henszelmans spillefilm "Venner for altid". Filmen var iøvrigt en udbygning af hans meget roste novellefilm fra 1985 "Venner forever", der brugte de samme skuespillere. Udover denne filmrolle var Rasmus Bay Barlby også med i nogle børnetv-udsendelser bl.a. "Kikkassen". Han blev uddannet som industriel designer fra Danmarks Designskole i 2002 og har siden arbejdet indenfor dette fag og bl.a. haft en selvstændig tegnestue. I september 2010 åbnede han nichebutikken The Art Of i Gothersgade 58 i København. Butikken, der har et unikt koncept med skiftende tema hvert kvartal, blander industrielt design i gangbare hverdagsversioner med mere rendyrkede designobjekter. Butikken blev nomineret "Bedste nye butik i CPH 2011".