Johnna Lillebjerg
Født: 8-4-1941 i København
Død: 2-9-1997 (56 år)
Gravsted: Grønholt Kirkegård v/ Fredensborg

Billede af Johnna Lillebjerg
Biografi
Johnna Lillebjerg Bang var elev af Tove Bang og blev uddannet på Aalborg Teaters elevskole 1961-64. Hun begyndte på scenen som halvt æsel i "Folk og røvere i Kardemomme by" og fik små roller i "Champagnegaloppen" og "Herr Missisippis ægteskab", inden hun debuterede som Caroline i Heibergs "De uadskillelige" i 1963. Hun fik også ros for sine roller i "Luftgængeren" og "Liturgi for to". Hun blev engageret til teatret i 1964 og blev i Aalborg i nogle år. Derefter var hun på ABC Teatret 1965, Det ny Teater 1965-66, Boldhusteatret 1967, Ungdommens Teater, Det ny Scala, Folketeatret og Ishøj Børneteater. Desuden medvirkede Johnna Lillebjerg i cabaret. På tv-teatret havde hun den kvindelige hovedrolle i "Den store stilhed". Hun havde filmroller i "Jensen længe leve", "Pigen og millionæren", "Historien om Barbara". Desuden medvirkede hun i cabaret og i diverse radiospil og ved oplæsning i radio. Johnna Lillebjerg var gift med advokat Ole Bang (f. 28-08-1936)


Har medvirket i følgende 6 film:
Vagabonderne paa Bakkegaarden (1958)Bryllupsgæst
Frihedens pris (1960)Pige der soler sig i Istedgade
Pigen og millionæren (1965)Lis - Marlenes veninde
Jensen længe leve (1965)Lily Eriksen - deres datter
Historien om Barbara (1967)Ingrid
Den dobbelte mand (1976)Sygeplejerske

Har medvirket i følgende 1 TV-serier:
En by i Provinsen (1977-1980) 13 Fru Sonja

Har medvirket i følgende 1 revyer:
A.B.C. revyerne 1965