Per Calum
Født: 29-4-1939 (85 år) i Aalborg
Biografi
Per Calum, journalist og oversætter, der er søn af direktør U. Calum, blev første gang fastansat på Jyllands-Posten, da han i 1964 kom fra Aalborg Amtstidende for at færdiggøre sin uddannelse. I 1967 forlod han avisen til fordel for en stilling ved Filmmuseet på Christianshavn i København, som han besad i godt 20 år. Men frem til 1992, hvor Per Calum igen blev fastansat ved Jyllands-Posten leverede han stof til bladets spalter på freelance basis. Især skrev han om sine store interesser jazz og film, ligesom læserne ind imellem kunne nydt godt af hans ekspert-kendskab til vin - bl.a de klassificerede Medoc vine. I en periode redigerede han filmtidsskriftet Kosmorama, og han har gennem årene oversat mere end 35 bøger ikke mindst indenfor den klassiske amerikanske krimi-genre med forfattere som Elmore Leonard og Robert Parker. Men han han også oversat anden litteratur, f.eks. Gloria Naylor. En kort tid udgav han endda selv sine oversættelser som medejer af forlaget Pinkerton, som han drev i selskab med Dan Turell og antikvarboghandler Bjarne Nielsen.