BiografiJørgen Ifversen tog lærereksamen fra Frederiksberg Seminarium i 1957 og to år senere kom han til Danmarks Radio. Han opbyggede Børne- og Ungdomsafdelingen i TV, men i 1964 overgik han til radioens underholdningsafdeling, hvor han i 1966 blev souschef. Han realiserede her bl.a. en stribe telefonprogrammer bl.a. "Opfordring til Dem", der kørte i 63 uger. Desuden startede han udsendelser som "Søndagsjournalen", "Holdningsløse Tidende", "Pressemødet" og "Spørg Bare" med
Cleo,
John Price, Simon Spies og Erhard Jacobsen. I 1975 efterfulgte han
Niels-Jørgen Kaiser på posten som programchef for TV-Underholdningsafdelingen. Mest kendt blev han som interviewer i programmet "Lørdagshjørnet" bl.a. med gæster som
Liv Ullmann og den amerikanske skuespiller, sanger og komiker Danny Kaye (18-01-1911 - 03-03-1987). Han søsatte bl.a. radioserien "Familien Karlsen" og tv-serien "Matador". Det var også Jørgen Ifversen, der igen fik Danmark med i Melodi Grand Prix.