Annette Blichmann
i Hellerup

Biografi
Annette Blichmann, der er datter af skuespillerinden Tove Wallenstrøm og komponisten Henrik Blichmann, optrådte allerede som 8-årig i radio og på TV, og var derefter i en årrække sammen med sin mor og lillesøster Christa Blichmann med i en serie på børne-tv og indsang flere grammofonplader med sin far ved flyglet. Hun debuterede sammen med lillesøsteren i 1957 med pladen "Uartigheder" og "Ligesom de voksne". Fra hun var 15 år sang og dansede hun på teater, film og tv, og som 17-årig blev hun håndplukket af Ib Glindemann og Niels Bjørn Larsen til en rolle i musicalen "Stop verden, jeg vil af". Hun havde i den periode også biroller i film, bl.a. "Frøken Nitouche" og fik som 19-årig studine også en birolle i "Flagermusen". Efter studentereksamen læste hun en tid kunsthistorie og havde samtidig succes med sangen "På en øde ø" fra "Annette Blichmann synger Burt Bacharach". Hun har også undervist i jazz-dance, tegnet og bygget modeller for arkitekter, arbejdet som korrespondent og oversætter, arrangeret udstillinger samt lavet en række programmer på Radio Jazz. Efter en del års pause vendte hun tilbage til musikscenen og opbyggede et stort internationalt musikalsk netværk. Siden 2006 har hun lavet PR for og arrangeret jazz og "beyond"-koncerter med store danske, amerikanske og brasilianske musiknavne.


Har medvirket i følgende 4 film:
Frøken Nitouche (1963)Klosterskoleelev der siger, Charlotte er inde og synge
Alt for kvinden - (Greven på Liljenborg) (1964) 
Flagermusen (1966)Felicita i blå kjole
Soldaterkammerater på bjørnetjeneste (1968)Servitrice