Biografi
Jarl Lage Kulle voksede op i Rebbeberga udenfor Ängelholm. Som 16-årig deltog han i Aftonbladets talentkonkurrence "Vi som vill opp". Han gik først på Gösta Tersérus teaterskola og kom ved tredje forsøg ind på Dramatens elevskole i 1946. Han dumpede bl.a. ved optagelsesprøven i rollen som Grundtvig i Kaj Munks skuespil "Egelykke". Han debuterede i 1947 som statist i "Richard III". Efter afsluttet uddannelse i 1949 blev han mere eller mindre fast engageret på Dramaten, hvor han forblev i en stor del af sin karriere - afbrudt af engagementer bl.a. på Oscars-teatern og Vasateatern, hvor han dyrkede andre sider af sit store repertoire. Jarl Kulle fik et gennembrud i 1950 med sin rolle i "Calderons Hus". Han arbejdede også lejlighedsvis som lærer på Dramatens elevskole 1957 og 1958. Et af højdepunkterne i hans karriere var rollen som professor Higgens i "My Fair Lady", der gik over 1.000 gange på Oscarsteatren i Stockholm 1959-61. I midten af 1960erne spillede han i "Gustav III" på Stadsteatret i Malmø. På Vasa Teatern medvirkede han som Elliot i "Privatliv" (på svensk "Jag älskar dig, markatta") med Susse Wold i rollen som Amanda. Han havde andre teaterroller i "Glada änkan, "Kung Lear", "Misantropen" og i "Lång dags färd mot natt", som blev hans karrieres dramatiske højdepunkt. Inden for Sveriges egne grænser var Jarl Kulle mest kendt for et utal af komiske roller. Uden for Sverige var det først og fremmest gennem sit samarbejde med instruktøren Ingmar Bergman og rollen som den pigeglade teatermand Gustaf Adolf Ekdahl i "Fanny og Alexander" fra 1982. Han filmdebuterede i 1947 i "Ungdom i fare" og medvirkede indtil 1995 i 19 andre film. I 1954 spillede han Erik XIV i filmen "Karin Månsdotter". Ingmar Bergman gav ham i 1955 en rolle som grev Malcolm i "Sommarnattens leende", og det blev siden kun til en Bergman-filmrolle mere som Don Juan i "Djävulens öga" (1960). Han havde også hovedroller i et par af 1960ernes mest vellykkede film som førsteelsker i "Änglar, finns dom" og sammen med Christina Schollin vakte han i 1964 - efter datidens forhold - forargelse i "Kære John". I Danmark var han gæst på filmlærredet i 1962 i "Den kære familie", som indbragte ham en Bodil. Derudover var han med i filmene "Pigen og pressefotografen" og "Babettes Gæstebud". En af sine bedste roller havde han mod slutningen af sit liv i tv-filmen "Hemresa" (1993). Han var også sin egen filminstruktør med varierende succes. Jarl Kulle var bl.a. instruktør af filmen "Bokhandlaren som slutade bada" (1969), der havde en respektabel succes, mens derimod "Vita nejlikan" (1974) med sig selv blev en pinlig fiasko. Jarl Kulle fik tildelt Svenska Dagbladets Thaliapris 1952, Teaterförbundets Gösta Ekman-stipendium 1953, FIB:s filmpris 1959 for bedste mandlige birolle i "Fröken April", en første Guldbagge 1965 for "Bröllopsbesvär", Dramatens O'Neill-stipendium 1982, den kongelige medalje Litteris et artibus 1982, 1983 års Guldbagge for bedste mandlige hovedrolle i "Fanny och Alexander", Sydsvenska Dagbladets kulturpris 1984, Svenska Akademiens teaterpris 1994 samt den danska Holbergmedalje 1997. I 1979 udgav han sine erindringer under titlen "Jag Kulle". I sit første ægteskab blev han i januar 1960 gift med Louise Hermelin, der var datter af friherre Carl Magnus Hermelin, Stjärnarps Slot uden for Halmstad. Ægteskabet varede til 1968. Han var i andet ægteskab gift med skuespilleren Anne Nord og er far til skuespilleren Maria Kulle.