Keve Hjelm
Født: 23-6-1922 i Gnesta, Sverige
Død: 3-2-2004 (81 år)
Gravsted: Maria Magdalena Kyrkogård, Stockholm
Biografi
Keve Hjelm (Karl Evert Hjelm) påbegyndte efter studentereksamen studier ved Stockholms højskole efter at han forinden havde haft visse planer om at blive officer i flyvevåbnet. Han var 1944-45 ved Studentteatern og begyndte siden som instruktør ved det daværende Boulevard Teatern og fortsatte på Nya Teatern 1946-48 inden han blev instruktørelev ved Dramaten 1948-50. Det var som assistent for Per-Axel Branner at han ved nogle børneforestillinger viste at han havde instruktørevner. Derefter var han ved forskellige teatre såsom Helsingborg 1950-1952, Norrköping-Linköping 1952-1953, Göteborgs stadsteater 1955-1961 og Stockholms stadsteater 1961-1969 inden han i 1969 vendte tilbage til Dramaten som både instruktør og skuespiller. Blandt hans filmroller kan nævnes broderen i "På dessa skuldror" (1948), den alkoholiserede far i "Kvarteret Korpen" (1963), medicinprofessoren i "Babels hus" (1981), generaldirektøren i Lennart Hjulströms tv-film "Undanflykten" (1987) og overklassenazisten og direktøren i "1939" (1989). Han var også instruktør for tv - ikke mindst for den omdiskuterede tv-serie "Godnatt jord" i 1979. I årene 1987-1988 var han rektor for Teaterhögskolan i Stockholm, hvor han blev professor 1988 og også selv underviste. Keve Hjelm fik den første Guldbaggen som bedste mandlige skuespiller 1964 i "Kvarteret Korpen" og sin anden Guldbagge for bedste instruktion i 1979 i "Godnatt jord!". I 1969 modtog han Teaterförbundets De Wahl-stipendium, 1975 fik han tildelt Svenska Dagbladets Thaliapris, 1983 Teaterförbundets Gösta Ekman-stipendium, 1985 Svenska Akademiens teaterpris, 1988 Teaterförbundets guldmedalje og 1999 Dramatens O'Neill-stipendium. Keve Hjelm er far til skuespillerne Åsa-Lena Hjelm og Kåre Hjelm.
Har medvirket i følgende 1 film:
Rainfox (1984) | John Ericson |