Lars Elstrøm
Født: 25-3-1953
Død: 1-8-2019 (66 år) Mindebog
Gravsted: Aske strøet over Vesterhavet

Biografi
Lars Elstrøm, studievært og autodidakt skuespiller, startede som statist som 15-årig på Aalborg teater i forestillingen "Bageren, bagerkonen og den lille bagerdreng". I 1971 var han med i Nykøbing Falster Revyen og i 1981 medvirkede han i Samsø Varieté på Brundby Hotel. Desuden medvirkede han bl.a. i filmen "Mord i Paradis" fra 1988. Lars Elstrøm blev den 1. april 1989 ansat på TV2 Nord, hvor han var fast studievært på TV2 Nords nyheder. Han blev blandt andet også kendt som ophavsmand til sin egen populære julekalender "Ras og Juliane", som gennem flere år blev produceret på TV2 Nord. Lars Elstrøm blev for mange år siden ramt af sclerose, men holdt fast i jobbet indtil han til sidst måtte opgive kampen og sige sit job op. På grund af sygdommen flyttede Lars Elstrøm i 1992 til Spanien, hvor han boede i en årrække og hvor klimaet hjalp på sclerose-symptomerne. I de år han boede i Spanien medvirkede han ofte i forestillinger på teatre i Malaga. Et par år inden sin død flyttede han tilbage til Danmark og han var ved sin død bosat i Søborg ved København. Lars Elstrøm var gift med skuespilleren Henrik Hagensen.


Har medvirket i følgende 1 film:
Mord i Paradis (1988)Journalist

Har medvirket i følgende 1 revyer:
Nykøbing F. Revyen 1971

Har medvirket i følgende 1 julekalendere:
Eldorado for dyr (1985)Sørensen

Har arbejdet med følgende 2 revyer:
Hjemme hos Louis (1971)Regissør
Samsø Varieté 83 (1983)Instruktion