Björn Gustafsson
Født: 30-11-1934 (89 år) i Bromma, Stockholm, Sverige
Biografi
Björn Herman Leonard Gustafsson, svensk skuespiller, voksede op i et arbejderhjem i Bromma. Han tog teaterlektioner ved Axel Witzanskys teaterskole og fik sit første engagement i folkeparkerne 1953 i "Livets lotteri". Efter et år i Vasa i Finland, kom han ind på Dramatens elevskole i 1954. Efter afsluttet uddannelse i 1957 blev han engageret på Dramaten og derefter i tv-teater-ensemblet. Han fik sin tv-debut allerede i 1955 i en mindre rolle i "Hamlet". I 1962-63 drev han Lilla Teatern sammen med Helena Brodin, Per Myrberg og Monica Nielsen. Han vendte tilbage til Dramaten i 1963 og var i forskellige omgange knyttet dertil indtil han i 1984 blev free lance. Sideløbende har han spillet på Stockholms Stadsteater og fra 1987 på Folkan og han fik i 1970 sin instruktørdebut med "Mr. Ernest". Med tiden er han blevet en af Sveriges mest folkekære komikere. Han har bl.a. spillet i "Rosenbaddarna" og havde rollen som Dynamit-Harry i filmene om Jönssonligan. En anden populær rolle havde han som rektoren, der inddrages i forskellige kriminelle aktiviteter i tv-serierne "Dubbelstötarna" (1980), "Dubbelsvindlarna" (1982) og "Studierektons sista strid" (1986). Desuden har han medvirket i situationskomedie-serier i tv som "Sjukan" (1995 og 1997) og "En Fyra för Tre" (1996 og 1997). Han har modtaget den nordiske Gösta Ekman-priset 1963, Teaterförbundets Gösta Ekman-stipendium 1975 og Poppe-priset 1985.
Har medvirket i følgende 1 film:
Mig og dig (1969) | Betjent |