Mille Schmidt
Født: 24-12-1922 i Mariefred, Sverige
Død: 2-2-2003 (80 år)
Gravsted: Manglende oplysning
Biografi
Mille Schmidt (Arne Erik Emil Åkerblom), svensk instruktør og skuespiller, havde filmroller fra 1950 til 1986. Efter skolen flyttede han til Stockholm, hvor han arbejdede i en forretning, men efter sin militærtjeneste fik han i stedet ansættelse på Karl Gerhards kostumeatelier. Efterhånden fik han sin egen debut på scenen i revyen "Två stjärnor och en smäll" og havnede senere hos Povel Ramel og Knäppupp, hvor han 1952 var med i deres første revy. Senere blev han kendt for radiofiguren Hönebjär, som kom frem i programmet "Packa Pekkas kappsäck" (1957). På radioen producerede han også radioserien "Räkna med bråk" sammen med Carl-Gustaf Lindstedt og Arne Källerud. I 1960erne begyndte han at spille med Hasse og Tage og var med i flere af deres revyer, som også blev sendt på tv fx. "Gröna Hund" (1962) og "Gula Hund" (1966). Han har også virket som instruktør bl.a. i forbindelse med børnefilm for TV 1968-71. Han havde større roller på tv i "Söderkåkar" (1970) og i tv-serien "Fredag med Familjen Kruse" (1971).
Har medvirket i følgende 1 film:
Mig og dig (1969) | Filmproducent |