Gert Smedegaard
Født: 13-10-1951 i Skanderborg
Død: 30-11-2018 (67 år)
Gravsted: Taarbæk Kirkegård
Biografi
Gert Smedegaard, musiker og trommeslager, der flyttede til Lyngby som 8-årig. begyndte allerede i 1964 at spille trommer - ligesom sin lidt ældre bror Carsten Smedegaard. Han blev ACHE's trommeslager, da ACHE blev gendannet i 1975, og det 3. album, "Pictures from Cyclus 7", skulle indspilles. Han sad bag trommerne ved alle ACHE's koncerter og indspilninger lige til bandets ophør i slutningen af 1980. Siden spillede Gert Smedegaard med et utal af danske bands og solister, bl.a. Finn Olafsson, Thorstein Thomsen/Per Wium Duo, Per Wium Band, Peter Viskinde's Doraz, På Slaget 12, Helge Damsbo Band - og ikke mindst med C.V. Jørgensen. Han var med på C.V. Jørgensens landsdækkende turné i 2018, der desværre blev hans sidste. I 2003 spillede Gert Smedegaard også trommer på ACHE's reunion single "De skæve drømme".